Vaiana - 3D - Med dansk tale

Med Dansk Tale

Se Trailer

For tretusind år siden krydsede verdens bedste sømænd det enorme Stillehav og opdagede de mange forskellige øer i Oceanien. Men for tusind år siden stoppede disse opdagelsesrejser og ingen ved hvorfor. Nu kommer Walt Disney Animation Studios’ ”Vaiana”, et medrivende eventyr om den dristige teenager, der sejler ud på en udfordrende mission for at bevise sit værd som navigatør og for at fuldføre sine forfædres søgen. På sin rejse møder Vaiana Maui, der engang var en mægtig halvgud og sammen trodser de umulige odds i deres møde med enorme og skræmmende skabninger på det åbne hav. Vaiana er instrueret af makkerparret Ron Clements og John Musker (”Den Lille Havfrue”, ”Aladdin”, ”Prinsessen og Frøen”) og produceret af Osnat Shurer. Kilde: Walt Disney Company