I krig & kærlighed

Er du til drama om krig og masser af kærlighed? Så kom med ind i salen, hvor projektilerne flyver og amorinerne fylder.

Hvor langt er du villig til at gå for at redde dit liv, dit ægteskab og din ære?

Det er et af de store spørgsmål, som den danske storfilm ’I krig & kærlighed’ tager op. Filmen er et kærlighedsdrama, som foregår under første verdenskrig. En ung soldat vælger efter tre år i felten at desertere for at slippe væk fra krigens rædsler og blive genforenet med sin kone og deres lille søn. Men da han vender tilbage, er alt forandret, og en charmerende tysk officer er opsat på at overtage hans rolle i hjemmet. Den unge soldat må nu sætte alt ind for at redde sin familie.

Vi byder dig velkommen i foyeren med et glas køligt hvidvin fra kl. 18.00 - og så går vi sammen ind i salen kl. 18.30, hvor filmens to hovedrolleindehavere Sebastian Jessen og Rosalinde Mynster byder velkommen og svarer på spørgsmål fra publikum. De får selskab på scenen af filmens instruktør, Kasper Torsting, og producent Ronnie Fridthjof, som sammen har forfattet manuskriptet til filmen.

Hvornår 08/11 kl. 18.00

Køb billet