Kollision

Et af livets store kriser og en familie i opløsning ... Oplev Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil skildre en skilsmisses udfordringer, og hvad den kan gøre ved både forældre og børn. Kan det ende lykkeligt?

Gå ikke glip af muligheden for at komme til forpremiere på det nye danske drama 'Kollision' som Avaz-brødrene står bag med Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil i hovedrollerne.

Filmen tager fat i et af samfundets helt store og meget omdiskuterede emner - nemlig skilsmisse. Parret Leo og Olivia gennemgår en barsk skilsmisse, og deres niårige datter Liv ender som kastebold mellem sine forældre. Filmen er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning, og de beslutninger forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb, når alt ramler. 'Kollision' er ligesom Avaz-brødrenes første film 'Mens vi lever' inspireret af virkelige hændelser.

Foruden Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil har 'Kollision' også Tommy Kenter, Nicolas Bro og Rasmus Bjerg på rollelisten. 

Skal du med før alle andre, og se hvordan en familie gennemgår et af livets store kriser? Så find dine billetter allerede i dag. 

 

Hvornår D. 21/10 KL. 18.45

KØB BILLET