Little Women

Der er skruet op for hyggen, når CinemaxX afholder TøseTirsdag! Vi byder velkommen med et glas bobler i foyeren. I salen venter en lille slikpose og ikke mindst lodtrækning om lækre præmier.

Hvad er mere oplagt til TøseTirsdag end en film om kvinder, der vil bryde med samfundets normer for kvinderollen?

I 'Little Women' følger vi de fire March-søstre Jo, Meg, Amy og Beth i tiden efter den amerikanske borgerkrig. Filmen er dog med sin fantastiske og tidsløse historie stadig nutidig. March-søstrene er alle fast besluttede på at leve livet på deres helt egen måde, og ingen skal bestemme over dem. Især Jo sætter samfundets syn på kvinderollen på prøve ved at forfølge sin egen drøm, være en fri sjæl og undgå ægteskab - selv når muligheden kommer helt tæt på. Kan det lykkes de fire søstre at leve livet præcis som de har lyst til uden indblanding udefra? 

Greta Gerwigs står bag denne filmatisering af 'Little Women', der er baseret på den klassiske roman af samme navn (som vi på dansk kender som 'Pigebørn') skrevet af Louisa May Alcott. I portrætteringen af de fire kvinder møder vi Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh og Eliza Scanlen. Desuden byder filmen også på navne som Meryl Streep og Timotheé Chalamet. 

Tag dine veninder under armen, og kom med, når synet på kvinderollen sættes på prøvet! Find jeres billetter til TøseTirsdag allerede nu. 

 

 

Hvornår D. 10/3 KL. 18.00

KØB BILLET