Greta

Greta

01:37:00

26/11 2020

Frarådes børn under 7 år

Dokumentar

I am Greta

Den nu 17-årige Greta Thunberg behøver næppe nogen fyldig introduktion. Siden hun i august 2018 begyndte på sine fredagsdemonstrationer for klimaet, er den unge svensker på rekordtid blevet et verdensberømt fænomen og et internationalt ikon på de yngre generationers vrede over magthavernes manglende indsats i kampen mod klimaforandringer. Hele verden er på fornavn med Greta. Dokumentaristen Nathan Grossman har fulgt hende fra den spæde start i august 2018, hvor hun begyndte sin skolestrejke for klimaet og skildrer, hvordan hendes indædte aktivisme på rekordtid katapulterede hende til klimakampens front. Med loyalitet og respekt kommer Grossman helt tæt på den unge pige, hvis utrættelige energi og idealisme, alle vil have en bid af, hvis de da ikke taler hendes projekt ned og affejer hende som barnagtig. ’Greta’ er i den grad en film til tiden og et insisterende dokument om klodens fremtid og behovet for at sætte handling bag alle de fine ord.

Kilde: Camera Film