Coronapas

Husk at medbringe ID og gyldigt coronapas når du skal i biografen.

Skal man vise Coronapas når man skal i biografen?

Ja. Vi følger myndighedernes retningslinjer for et trygt biografbesøg, og de forskriver, at gæster fra og med 15 år skal medbringe dokumentation for en negativ COVID-19-test, som er højst 72 timer gammel.

Dokumentationen for enten en negativ antigentest (også kendt som hurtigtest) eller en negativ PCR-test (podning i halsen), skal indeholde navn, testtidspunkt samt testresultat. Vi opfordrer til, at du har testresultat klar, enten printet ud eller som skærmbillede på din mobil, når du ankommer til biografen.

I forbindelse med fremvisning af dokumentation for en negativ test, skal gæster fra og med 15 år fremvise ID. Det kan være kørekort, sundhedskort, pas eller andet offentligt udstedt ID.

Hvis du har været smittet med COVID-19, er der ikke et krav om at fremvise en negativ test. I dette tilfælde skal der fremvises dokumentation for en positiv COVID-19-test, som er foretaget mindst 14 dage og højst 180 dage inden dit biografbesøg.

Skal jeg fremvise en test, hvis jeg er blevet vaccineret?

Nej. Har du gennemført vaccination mod Covid-19 og er færdigvaccineret (dvs. har fået begge stik) er dette adgangsgivende til et besøg i biografen. Du skal kunne fremvise dokumentation for din vaccination i form af dit coronapas samt offentligt udstedt ID. Din vaccination vil være gyldig som dokumentation fra to uger efter, du har fået den afsluttende vaccinedosis.

Skal børn fremvise coronapas for at komme i biografen?

Nej, børn under 15 år er fritaget fra at fremvise en negativ test.

Hvad hvis jeg er undtaget for at vise coronapas/en negativ COVID-19-test

Du skal stille dig i kø ved indgangen som alle andre gæster. Når du kommer til kontrollen fortæller du, at du er undtaget fra at vise en gyldig COVID-19-test. Du vil efterfølgende skulle tale med den vagthavende supervisor, der har ansvaret for biografens drift.

Følgende er undtaget fra kravet om at fremvise coronapas/en negativ COVID-19-test:

  • Børn til og med 14 år
  • Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test
  • Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test
  • Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, som kan fremvise dokumentation for en covid-19-test med et positivt testresultat, som er mindst 14 dage og højst 180 dage gammel ved ankomsten til CinemaxX
  • Gæster der er fuldt vaccineret (minimum 14 dage siden sidste stik), kan komme i biografen uden en negativ test.

Kan jeg blive fritaget for at vise coronapas – hvis jeg eks. er fritaget for at bære mundbind eller visir?

Selvom du er fritaget for brug af mundbind eller visir, skal du kunne fremvise en gyldig negativ COVID-19-test.

Hvad vil det sige, at et coronapas er gyldigt?

Med coronapasset skal du dokumentere ét af disse krav:

  • At du er færdigvaccineret
  • At du har haft corona indenfor de seneste 2-12 uger
  • At du er testet negativ indenfor de seneste 72 timer

Hvornår tæller de 72 timer fra?

Når du ankommer til biografen, må din test maks. være 72 timer gammel fra det øjeblik, du blev testet. Det vil sige, at hvis du bliver testet mandag klokken 11, så gælder testen indtil torsdag klokken 11.

Hvor finder jeg mit coronapas?

Du finder dit coronapas på sundhed.dk eller i appen MinSundhed. Har du ikke adgang til en digital løsning, kan du få en fysisk dokumentation hos den udbyder der har udført din test. Har du yderligere spørgsmål om coronapasset kan du ringe til 70 20 02 33 eller besøge coronasmitte.dk.

Hvad gør jeg hvis jeg ikke kan tilgå sundhed.dk eller appen MinSundhed live i biografen – og dermed ikke kan fremvise gyldigt coronapas?

Kan du ikke fremvise gyldigt coronapas med tilhørende ID, kan du desværre ikke få adgang til biografen.

Jeg kommer lige fra test – men har ikke fået svar. Kan jeg komme ind?

Kan du ikke fremvise gyldigt coronapas med tilhørende ID, kan du desværre ikke få adgang til biografen.

Hvad sker der hvis jeg ikke kan fremvise et gyldigt coronapas ved ankomst til biografen?

Kan du ikke fremvise gyldigt coronapas med tilhørende ID, kan du desværre ikke få adgang til biografen.

Er et screendump fra sundhed.dk eller MinSundhed nok?

Ja – vil du være helt sikker, kan du på forhånd tage et screendump fra enten sundhed.dk eller Min Sundhed appen. Dette screendump skal minimum indeholde

Kan jeg få mine billetter refunderet, hvis jeg bliver afvist i døren, fordi MinSundhed-appen ikke fungerer?

Du kan altid få dine billetter refunderet frem til en forestillings starttidspunkt. Skulle du pludselig være i den uheldige situation, at du mod forventning ikke kan fremvise et gyldigt coronapas, kan vores personale som tjekker coronapas, hjælpe med at få refunderet billetterne i døren til biografen. Såfremt du ikke er fremmødt fysisk ved biografen, kan du kontakte vores bestillingscenter på mail (bestilling@cinemaxx.dk) eller telefon. Husk at det skal ske i god tid inden forestillingsstart.

Opbevarer I mine testoplysninger?

Nej. Vi har kun brug for at se dokumentationen kortvarigt og tjekke ID for at bekræfte din identitet. Vi nedskriver og opbevarer ingen oplysninger.