007: For Your Eyes Only (u/text)

007: For Your Eyes Only (u/text)

02:07:00

Tilladt for børn over 11 år

Action

For Your Eyes Only

Efter rumløjerne i “Moonraker” kom Bond ned på jorden igen i “For Your Eyes Only”, en spionthriller i klassisk stil og med respekt for Ian Flemings litterære forlæg. Roger Moore tager også rollen som agent 007 mere seriøst end nogensinde i denne 12. film i serien.

Den spegede affære involverer en græsk skibsreder (Julian Glover fra “Game of Thrones”) med tråde til KGB, en charmerende smugler (Topol) og en hævngerrig skønhed (Carole Bouquet) med ladt armbrøst. Og så dukker den britiske premierminister, Margaret Thatcher, uventet op til sidst!

1980'ernes nye Bond-instruktør, John Glen, havde klippet actionsekvenserne i “On Her Majesty’s Secret Service” og dirigeret skihoppet i “The Spy Who Loved Me”. Her sørger han for et nervepirrende klatreklimaks på en stejl klippeside, en fornøjelig biljagt i en gul Citroën 2CV og endnu en hæsblæsende skijagt.

Popidolet Sheena Easton sang titelsangen og optræder endda i filmens fortekster. Den discoinspirerede underlægningsmusik er af “Rocky”-komponisten Bill Conti.