007: Spectre IMAX

007: Spectre IMAX

02:28:00

Tilladt for børn over 11 år

Action

Spectre IMAX

Sam Mendes er tilbage i instruktørstolen efter “Skyfall” og prøver med seriens 24. kapitel at tækkes de nostalgiske fans med mere humor, globetrotteri og referencer til de gamle Bond-klassikere. Samtidig fortsætter “SPECTRE” den indadskuende tendens, hvor det er karakterernes private relationer snarere end missionen, der driver handlingen frem.

Producerne fik endelig retten til at genbruge SPECTRE-navnet med Blofeld (Christopher Waltz) som mastermind, men beslutningen om at gøre ham til James Bonds forsmåede plejebror – “Bro-feld” – var mildest talt kontroversiel. Jesper Christensen giver sin svanesang som Mr. White, og som hans datter, dr. Swann, ses Léa Seydoux. Hun gentager rollen i den kommende “No Time to Die”, som vil binde sløjfe på Daniel Craigs embedsperiode som agent 007.