The Mummy

For 5.000 år siden nedkaldtes en forfærdelig forbandelse over en prinsesse, der skulle have arvet troen som farao over Ægypten. Og derefter nedkaldtes stilheden – for at alle spor og al erindring om hende skulle forsvinde. Men nu farer krigens vinde igen over Mellemøsten, og midt i ørkenen åbner et bombenedslag pludselig indgangen til et gravkammer. Lejesoldaterne Nick Morton og Chris Vail supplerer gerne deres løn med lidt gravrøveri, og dermed vækkes denne gamle ondskab til live.Tom Cruise står i spidsen for denne generations version af den klassiske gyser ”The Mummy”. For første gang udspilles handlingen i vor tid og med en kvindelig Mumie – prinsesse Ahmanet – og med arkæologen Jenny Halsey som Cruises makker. Efter opdagelsen af gravkammeret skal sarkofagen med Ahmanet imidlertid føres til London, hvor den mystiske organisation Prodigium under ledelse af Dr. Henry Jekyll er klar til at bekæmpe ondskaben i alle dens former. Sofia Boutella spiller Ahmanet, Annabelle Wallis Jenny – og Russell Crowe optræder som Dr. Jekyll. Det er instruktøren Alex Kurtzman, der vækker et af gyserfilmens mest klassiske monstre til live i ”The Mummy”. Foruden Cruise kan man opleve Annabelle Wallis, Jake Johnson (“Jurassic World”) and Courtney B. Vance (“American Crime Story: The People V. O.J. Simpson”) og Oscar®-vinder Russell Crowe (“Gladiator”).Bag kameraet finder man instruktør/producer Alex Kurtzman og producer Chris Morgan, som har stået bag nogle af de mest succesrige filmserier igennem årene — Kurtzman har skrevet eller produceret film i filmserier som “Transformers”, “Star Trek” og “Mission: Impossible” og Morgan er ansvarlig for den overordnede fortællermæssige struktur i ”Fast & Furious” serien, som er vokset eksplosivt siden det tredje kapitel. Sean Daniel, som producerede den seneste “Mummy”-trilogi, producerer sammen med Kurtzman og Morgan. Kilde: UIP