Adrift

Filmen ”Adrift” er baseret på den sande historie om kæresteparret Tami og Richard, der elsker at være på havet, men pludselig sejler ind i en af de værste orkaner i nyere tid. De overlever med nød og næppe selve orkanen, men Richard er hårdt såret, og båden er smadret. Alle odds er imod Tami. Det burde ikke være muligt for hende at overleve og da slet ikke at redde Richard. ”Adrift” er en uforglemmelig historie om menneskelig viljestyrke og kærlighedens kraft. Med Shailene Woodley og Sam Claflin - af instruktøren bag thrilleren ”Everest”. Kilde: sfstudios.dk