Logan Noir - Uden undertekster

Orig. vers. uden undertekster

Gør dig klar til at fordybe dig i den sidste Wolverine-histories stærke og smukke brutalitet, præsenteret i betagende sort-hvid for første gang. Cinemaxx er stolt af at præsentere LOGAN NOIR, en ny monokromatisk udgave af en af de største superheltefilm, der er lavet. Instruktøren James Mangold, som håber at dette initiativ vil føre til flere af samme slags, udtaler: “Folk leder efter ting, der kan forbinde dem med fortiden, ting der ser anderledes ud, ting der er nye men også gamle igen. Jeg tror, at filmstudierne i lang tid er gået under den opfattelse, at I, publikum, har brug for stærke farver hele tiden for at føle jer underholdt og høje lyde for at forblive begejstrede, og det tror jeg ikke er tilfældet. Jeg tror, at nutidens tilskuere er blevet mere sofistikerede og mere interesserede i at opleve kreativitet udforsket på alle mulige måder. Selvom det kun er for en aften, vil en visning af denne film på den måde signalere, at der er et publikum til monokromatiske film, til anderledes film, og det er ret fedt.” LOGAN, som balancerer i et perfekt spændingsfelt mellem japansk chambara, westerns og superheltefilm, er en melankolsk røvesparker af en film. Efter årtier af moderne filmisk mytedannelse i X-MEN-filmene og tegneserierne gør LOGAN det, som næsten ingen anden filmserie nogensinde har gjort: Den giver os en slutning. LOGAN NOIR er en smuk udgave af filmen af flere grunde. Den mest åbenlyse er, som instruktøren påpeger, at Hugh Jackman og de øvrige medvirkende alle ser fremragende ud i sort-hvid. Uden farven rød bliver blodsudgydelserne mindre grusomme, og alt synes en anelse mere højtideligt, lidt ligesom et tegneseriehæfte, der er sværtet til med masser af blæk. Der er dog ikke tale om en fuldstændig anderledes film; LOGAN blev trods alt optaget i farver fra start. NOIR-udgaven er særligt color-graded, og altså ikke blot den oprindelige udgave uden farver. Nogen ville måske have foretrukket, at man ikke kogte mere suppe på Wolverine - og de var sikkert også - som instruktøren - skuffede over at høre de samme spørgsmål stillet til Jackman, som han allerede havde svaret på i forbindelse med filmens premiere. Men hvad betyder et par måneder mere ovenpå et 17 år langt forløb? LOGAN NOIR’s eksistens, glæden ved at se den på det store lærred, og dette sidste farvel føltes som en gave til de fans, som har set og elsket Jackmans Wolverine gennem 17 år, et forhold som naturligvis har haft sine op- og nedture. Her er der tale om, at Jackman og Mangold, som kender alt til karakterens betydning og dybde, kommer fansene i møde og sender dem en sidste hilsen med noget, der føles som et dybfølt og mere blidt farvel.